Hjernebølger  og Bevidsthedstilstande hænger sammen

Hjernen kan påvirkes udefra af svingninger fra lyd, lys, magnetisk og elektromagnetisk stråling. Ligger deres frekvens i nærheden af hjernens naturlige svingningsfrekvens, kan de påvirke hjernen til at svinge med deres frekvens. Den frekvens som hjernebølgerne svinger med, afspejler forskellige bevidsthedstilstande.

 Den første forskning i hjernebølger blev gjort i 1929 af  Hans Berger, en tysk læge. Han  opdagede alfa bølger (8-12 Hz) da han studerede telepati ved hjælp af et EEG apparat.
Denne hjernebølge frekvens er siden blevet kaldt alfa - fra det første bogstav i det græske alfabet - og de som kommer bagefter er kaldt  beta bølger (12-25 Hz).

 Bergers forskning viste at frekvensen som hjernebølgerne svinger med, påvirker hjernens funktion: hjernen producerer beta bølger når vi er vågne og koncentrerede - men på det samme niveau kan optræde: stress, aggression og manglende evne til koncentration. Hvorimod alfa bølger er et tegn på en generelt afslappet og rolig bevidsthedstilstand. De følgende opdagelser blev gjort af en englænder Edgar Douglas Adrian og Sir Bryan Harold Cabot Matthews (delta bølger - 0.5 - 4 Hz frekvens) og W. Grey Walter (theta bølger - 4 - 8 Hz). De sidste optræder når vi sover eller er i dyb meditativ tilstand. 

Hvad kan denne viden bruges til ?

 Der er 4 forskellige grupper af hjernebølger: beta, alfa, theta and delta. De er ligesom 4 gear i en, bil alle sammen er nødvendige og har forskellige anvendelser. Vi kan sige at delta er det første gear, theta det andet, alfa det tredje og beta det fjerde. Ligesom bilen skal vi være forsigtige og ikke springe et "gear" over og bevæge os for hurtigt fra et hjernebølgeområde til et andet og springe et mellemliggende over. Det er farligt for både krop og sind at skifte for hurtigt, som f.eks. når vækkeuret ringer og vi vælter stressede og spændte ud af sengen, napper en kop kaffe for at få hjernen stimuleret til at være i beta. Resten af dagen tilbringer vi i beta med at håndtere vores arbejde. Vi glemmer alt om theta og alfa som kunne hjælpe os med at skifte "gear" mere flydende og behageligt. Vi giver for lidt opmærksomhed til vores behov for at slappe af.
Mange forskere har undersøgt alfa områdets potentialer og hvad der får dem til at opstå og forsvinde. Den stressede livsstil mange mennesker lever  i dag gør, at vi sjældent tillader os at være i alfa og theta tilstand. Det  svækker vores immunforsvar og vi bliver lettere syge.  
Det samme gælder med den kreative proces. Kreative mennesker producerer meget højere alfa og theta bølger når de løser problemer, specielt med den højre hjernehalvdel.  Forskellen mellem en god og middel golfspiller er at den gode kan producere et "skud" alfa bølger. Hvis du vil nedsætte stressniveauet,  være mere kreativ, have et bedre immunforsvar eller blive bedre til golf o.l. ... så brug alfa bølger.
(1997 Biocybernaut Institute Mountain View, California)

Når du er i  alfa eller theta området, er både krop og sind i en tilstand af dyb afslappelse. Det sker hver dag når vi drømmer og i de korte øjeblikke før vi falder i søvn eller vågner. Det varer uheldigvis kort og er næsten uden for vores bevidste kontrol. Ved hjælp af meditationsteknikker kan du lære at bringe dig selv i disse tilstande. 

Der findes også forskellige "mekaniske" metoder til at bringe din hjerne i disse bevidsthedstilstande.

Et eksempel herpå er Hemisync fra Monroe Instituttet. Gennem et par hovedtelefoner får venstre og højre øre to toner hvor forskellen i frekvensen er den samme, som den ønskede frekvens af hjernebølger. Hjernen bearbejder de to lydsignaler og derved opstår der en tone inde i hjernen, som er den ønskede hjernebølge. Feks. en tone med 300Hz i venstre og en tone med 306 i det højre øre vi få hjernen til at svinge med 6 Hz altså være i dyb afslapning. Det har endnu en positiv virkning, det får de to hjernehalvdele til at arbejde sammen. Lyden i hovedtelefonen bliver i nogle systemer forstærket af et par briller med blinkende lysdioder

Hurtigere indlæring

En af anvendelsesmulighederne af at kunne bringe sig i en afslappet tilstand, er at indlæringen af nye ting er meget mere effektiv og hurtig. Normalt når vi lærer noget nyt bliver det placeret i en del af hukommelsen som er midlertidig, om natten, mens vi sover, overføres det til permanent hukommelse. 
Uheldigvis taber vi en del af den indlærte information i løbet af dagen. Hvis vores hjerne er dybt afslappet mens der læres noget nyt, går al information direkte til den permanente hukommelse. Du skal  kun lære det en gang og din forståelse vil blive større. 

Her er en oversigt over sammenhængen mellem:
Hjernebølger, bevidsthedstilstande og hormonproduktion